| Enzo |
|
Et dejligt minde om Enzo.
23/2 2005
Jeg som var farmse til Enzo, vil nu meget gerne skrive lidt om hvor dejlig en hund Enzo var. Jeg skal love for at racen væltede mig omkuld, især efter at Enzo Kom til, han gik lige ind i mit hjerte. En dejligere og smukkere hund har jeg aldrig oplevet før. Han var så god som dagen var lang, var rigtig god ved børn og var god ved andre hunde. Han havde nogle helt vidunderlige øjne som talte for sig selv. Da han efter nogle år fik en "lillebror" Piralli var jeg meget spændt på hvordan han ville reagere. Selvfølgelig som Enzo var tog han godt imod sin "lillebror. Igen beviste han hvor god en dreng han var. På det tidspunkt hvor Enzo kom til i vores familie, havde vi selv den skønneste hund Bina tøs. De to gik bare så godt i spænd sammen, selvfølgelig blev Enzo sat lidt på plads af den gamle tøs i starten, hvorpå hun opdragede ham til at færdes i hendes have som hun ville have det. Da hun så begyndte at falde af på den (alderdom) tog Enzo over med at beskytte hende. Når han kom om morgen skulle han altid lige kysse godmorgen til hende. Igen beviser det hvor vidunderlig og klog han var. Ja dreng Famse kunne blive ved med at skrive om dig, men desværre og meget sørgeligt sluttede dit alt for tidlige liv. Jeg har aldrig været ude for hvormed en hund har kæmpet som du gjorde. Her igen beviste du hvor stærk og sej du var min dreng. Du vil altid være savnet og huskes som mit allerbedste "barnebarn". Tak for fire vidunderlige år sammen, og jeg skal nok passe godt på din ligeså dejlige "lillebror" Piralli. Famse. Far Savner Dig Skat Vores kære Enzo dreng Ja hvor skal man begynde, der er så meget at skrive om på bare de knap 4 år vi havde Enzo drengen. Enzo var en slædehund med et overblik som vi aldrig havde oplevet før, det kan beskrives på denne måde, at Enzo ikke var bange for noget, Enzo havde store leder egenskaber og der var stor tryghed lige meget hvor Enzo var. Børn elskede ham, og ligeledes elskede Enzo børn. Enzo kunne alle lide og var nok den mest rolige hund vi har oplevet til dags dato. Hvorfor skulle Enzo tages fra os? Dette spørgsmål har vi stillet os mange gange og vi får nok aldrig svar på dette. En ting er sikkert, at vi savner Enzo ufatteligt meget og savnet gør ondt i vores hjerter. Enzo fik nyresvigt og vi kæmpede med ham til det sidste og natten mellem tirsdag til onsdag d. 23/2 2005 kunne Enzo ikke mere. Vi besluttede os for at aflive Enzo drengen. Det har været noget af det hårdeste vi har været ude for, men vi begge var fast besluttet på at Enzo ikke skulle lide, for det havde han absolut ikke fortjent. Enzo havde kun fortjent det bedste af det bedste. Vi savner dig dreng og ikke mindst Piralli din brormand. Hvis vi vidste at vi kunne få dig tilbage, var vi parate til at sælge alt hvad vi ejer, så meget betød du for os. Alle vil huske dig som en stor ulv/løve med det kæmpe hoved og manke du havde, kort sagt alle var vilde med dig Enzo dreng. Vi elsker og savner dig skat. Det største savn fra Dennis, Piralli drengen og Buster pigen |
|
|
Copyright 2010-2015 - Enzohusky.dk - XTX Design - All rights reserved |